Praktisk information

På denne side kan du finde en lang række praktiske informationer, der er vigtige for dig som medlem i FDF Tjørring og dine forældre.

Bliv medlem

Hvis du gerne vil være medlem af FDF Tjørring, skal du møde op til en mødeaften i det hold du tilhører. Skriv eventuelt en besked til holdets ledere, så de er forberedt på at du kommer. Du kan prøve at gå til FDF 2-3 gange inden du melder dig ind.

Du kan altid se hvad dit hold skal lave næste gang her på hjemmesiden og om der eventuelt er vigtige informationer.

Indmeldelse

Indmeldelse i FDF sker igennem medlemsservice. Du kan finde den online indmeldelsesformular her. Du kan også bede en leder om en seddel, hvor der står hvordan man melder sig ind og nogle andre praktiske informationer, næste gang du er til FDF.

Udstyr

Det kan være svært at finde ud af hvad man har brug for som FDF'er. Man behøver ikke noget særligt grej, men har man det mest basale som en sovepose, et liggeunderlag og en rygsæk, er man godt dækket ind.

Tjek eventuelt pakkelisten ud for at se om der er noget af det basale udstyr du mangler.

Indkøb af udstyr

Når man skal købe sig noget lækkert udstyr, kan det godt blive en smule dyrt. Derfor har vi lavet en masse gode aftaler med forskellige butikker!

Eventyrsport

FDFernes butik er Eventyrsport. Du kan her købe en forbundsskjorte og andet udstyr du kunne have brug for til dit FDF-liv.

Den nærmeste butik ligger i Silkeborg, men det er også muligt at bestille fra deres webshop eventyrsport.dk

Spejder Sport

Hos Spejder Sport finder du et stort udvalg af friluftsudstyr til dit FDF liv.

Når du handler i butikken er det vigtigt at du fortæller at du er fra FDF Tjørring, for at få 10% rabat på dit køb.

Denne rabat gælder KUN når du handler i butikken i Herning City og IKKE på deres webshop.

Udmeldelse

Alle der har betalt kontingent er medlemmer af FDF Tjørring.

Vi vil gerne kontaktes hvis du ønsker udmeldelse, så vi ved hvorfor du ikke kommer, og så du slipper for en kontingentopkrævning.

Ønsker du udmeldelse, bedes du kontakte kredsledelsen.

Kontingent

Kontingenter bliver opkrævet igennem medlemsservice.

Pakkelisten

Den komplette pakkeliste indeholder alt hvad du skal vide når du pakker til en lejr.

Du finder pakkelisten her.

Afbud

Er du forhindret i at komme til en mødeaften, ser vi gerne at du melder afbud til dit holds ledere inden mødeaftenens start, så vi ikke bruger unødig tid på at vente. Afbud kan ske via SMS.

Se kontaktinformationer på holdenes ledere her.

Program

Alle hold har deres eget program over hvad de skal lave på mødeaftenerne. Det er også beskrevet i programmerne hvis mødeaftenerne foregår et andet sted end i Kredshuset eller hvis der er et ændret mødetidspunkt. Det er derfor vigtigt at holde sig orienteret på holdets program.

Programmerne for de enkelte klasser kan findes her.

FDF-skjorten - vores kendetegn

Du har helt sikkert set den før ude i byen et sted, den lyseblå skjorte. FDF-skjorten er en del af vores personlighed og den er derfor meget vigtig for os. Af denne grund ser vi også at medlemmer, såvel som ledere, bærer FDF-skjorte til de ugentlige møder, på lejre og til andre arrangementer.

Du har mulighed for at købe en FDF-skjorte hos Eventyrsport eller igennem kredsen. FDF Tjørring giver rabat på skjorten på køb igennem kredsen.

Skjorter i børnestørrelse koster 375 kr. igennem kredsen og skjorter i voksenstørrelser koster 475 kr. igennem kredsen. 

Du har mulighed for at prøve en skjorte til de ugentlige mødeaftener. Spørg din leder hvordan.

March og lejr

I FDF elsker vi at synge. Så meget at vi har vores helt egen sangbog - March og lejr.

Hvert eneste år udkommer der en ny version af March og lejr, med både de klassiske sange vi alle kender fra sangbogen, men også med et par nye sange. Man skal selv sørge for at købe sangbogen via Eventyrsports hjemmeside. Spørg eventuelt dine ledere om de vil bestille en hjem til dig.

Medlemsservice

FDF bruger medlemssystemet medlemsservice. Medlemsservice bruges til at holde styr på kredsens medlemmer. Det er igennem medlemsservice at man betaler kontingent, tilmelder sig til ture og meget mere.

Alle medlemmer og forældre har en profil i medlemsservice. Hvis medlemmet har sin egen emailadresse laves medlemmets profil med denne. Har medlemmet endnu ikke egen mailadresse, skal medlemmet administreres via forældrenes profil i medlemsservice. Man må som forælder IKKE indtaste sin egen mailadresse på medlemmets profil, da en profil i medlemsservice er koblet op på mailadresserne.

Betaling af kontingent

Betaling af kontingent foregår i medlemsservice. Der skal vælges en betaler blandt medlemmets pårørende og der vil, når der udsendes kontingentopkrævning, udsendes en mail til mailadressen koblet på betalerens profil, med en faktura. Det er muligt at betale med både kort og MobilePay, præcis ligesom i enhver anden webshop.

Det er også muligt at tilmelde automatisk betaling. Det vil sige at man tilkobler sit kort til betaling, akkurat som man ville gøre når man fx laver et abonnement ved Netflix.

Tilmelding

Når vi tager på lejr, kræves en tilmelding. Man vil under fanen 'arrangementer' kunne se kommende arrangementer og tilmelde sig de lejre og ture man vil. Det er som forælder muligt at tilmelde flere medlemmer på én gang, så man kun behøver at svinge dankortet en enkelt gang. Der ken også ved arrangementer både betales med kort og MobilePay.

Privatlivspolitik, samværspolitik og vedtægter

FDF Tjørring har ligesom resten af landets kredse pligt til at tage stilling til en privatlivspolitik og en samværspolitik. Du vil altid kunne finde den gældende privatlivspolitik og samværspolitik her på siden.

Du kan downloade de gældende politikker og vedtægter herunder.

Filerne er undervejs på hjemmesiden. Kontakt kredsledelsen ved ønske om at få tilsendt disse.

FDF Tjørrings støtteforening

FDF Tjørrings støtteforening er en forening der i løbet af året afholder forskellige arrangementer til fordel for FDF'erne.

Hvad er støtteforeningen?

FDF Tjørrings støtteforening er en gruppe forældre der i løbet af året afholder forskellige aktiviteter for at indsamle penge til FDF Tjørring. Dette giver os mulighed for at gøre vores arrangementer og kontingent billigere.

Skulle du have lyst til at blive en del af støtteforeningen og være med til at samle midler til at give en masse børn og unge gode oplevelser for livet, er du velkommen til at kontakte formanden for støtteforeningen, Jens.

Kontakt

Jens Fjordside

Formand for støtteforeningen

Tlf. 40 42 72 79

Email: jens.fjordside@webspeed.dk 

Bankospil

Støtteforeningen afholder i november og december måned bankospil. Al overskud går til at skabe gode oplevelser for børn og unge i FDF Tjørring.

Loppemarked

Støtteforeningen afholder hvert år, d. 3. lørdag i september loppemarked i Kredshuset på Gisselfeldvej 10. Al overskud går til at skabe gode oplevelser for børn og unge i FDF Tjørring. Loppemarkedet er ligesom de ugentlige mødeaftener drevet af frivillige og vi kan altid bruge en ekstra hånd, så tøv ikke med at give en hånd med.

2. lørdag i september - Indsamling af lopper

Lørdagen før loppemarkedet samler vi ind. Det foregår ved at vi kører hele Tjørring By rundt i små lastbiler og indsamler alle lopper der er sat ud til vejen, mærket med en seddel hvorpå der står "Lopper FDF". Har man store mængder lopper eller større møbler, man godt kunne bruge en hånd til at bære ud i lastbilen, så giv gerne besked til et af numrene der står på plakaterne der hænger rundt i byen og som også ligger her på hjemmesiden.

Har du ikke fået svar på det du skulle?

Kontakt da dine ledere eller kredsledelsen.